Mont Ventoux Cykelrejsers forårstur 2011

Masser af cykling, god mad, god vin og næsten perfekt vejr – sådan kan vores forårstur 2011 vist  godt opsummeres. Næsten perfekt vejr! Kun næsten fordi om mandagen fejede mistralen gennem Rhone-dalen og ramte Ventoux med en fart, der gjorde, at bjerget simpelthen var lukket. Heldigvis er der jo uendeligt mange andre ture at cykle og dagen efter var mistralen væk, og der var stort set ingen vind – heller ikke på toppen af Mont Ventoux. Dermed var betingelserne for holdets første angreb på bjerget stort set perfekte. Aftenen før det første opkørsel havde vi hørt oplæg fra Jean Michel, vores lokale kontakt, cykelhandler og expert i at køre på Ventoux. Han gav gode råd om, hvordan bjerget skal angribes og fortalte røverhistorier fra det skaldede bjerg. Og så kiggede vi på dvd med optagelser fra sidst TdF var på bjerget i 2009.

holdpåmv

på toppen2

Holdet havde selvfølgelig meget forskellige cykelforudsætninger, og dermed er definitionen på en lille let rulletur jo meget forskellig. Flere deltagere havde ikke cyklet i bjerge før og man fandt grænserne for hvad pulsen, kampvægten og træningen kunne strække til. Og det var faktisk nogle hæderlige debut-tider fra Bedoin-siden. Se tiderne fra vores nyoprettede all-times-best-liste

tomogerik

Ugen bød på flere angreb på bjerget fra de andre sider og flotte ture i landskabet. Særligt turen gennem Gorgues de la Nesgues var populær – et fantastisk flot landskab med mellem 3-5 % stigning.

Vi havde mulighed for at spise på 5 forskellige restauranter i ugens løb og fik dermed gode bud på det provencalske køkken

Vi var på ture til Avignon og Chateaux Neuf du Pape og var til diverse vinsmagninger.

espiquette
mvc-2011-foto1

Vi takker deltagerne for en god tur!

De bedste hilsner

Mont Ventoux Cykelrejser