Tosserne fra Ventoux
Club des Cinglés du Mont-Ventoux – klubben af Tosser fra Mont Ventoux.
Foreningslivet i Danmark har mange underlige former – folkedansere og bridgeklubber mm. I Frankrig kan de byde på en endnu mere underlig variant i foreningssammenhæng, nemlig ”Club des Cinglés du Mont-Ventoux” eller Klubben af Tosser fra Mont Ventoux. Medlemskabet opnås ved at køre op af alle tre veje til Ventoux på én dag – dvs. fra Bedoin, Malucene og Sault; i alt 4443 højdemeter og 68 kms opstigning. Hertil kommer selvfølgelig nedkørslerne! Om fredagen på vores tur kan du blive medlem af denne helt særlige forening..men det er selvfølgelig frivilligt og mindre kan give en god og hård cykeltræning den dag! Der er tidtagning på den første opstigning – den fra Bedoin.
Klubben af tosser har eksisteret i mere end 20 år og har medlemmer i alderen fra 10 til 80 år, så selvfølgelig kan du også blive medlem!
Og der er kommet flere varianter af medlemskabet – fx dem der kører alle 3 ture 2 gange på en dag eller dem der tager den 4. rute op også – den er lidt mere rå og ”off road”.
